14. august 2025
Hos Møblér har vi kigget nærmere på årets efterårspalette, og vi er ret vilde med den. Vi snakker dybe bordeaux-toner, støvet grøn, varm brun og de bløde sand- og cremefarver.
Rustrød – Den varme, dybe røde tone.
Støvet blå – En afdæmpet blå.
Orange – En livlig accentfarve, perfekt til små detaljer.
Støvet grøn – En grøn blandet med grå, så den fremstår mindre skarp.
Soft creme – Den varme, lyse og balancerende farve.
Bordeaux – Dyb, dramatisk og meget elegant. Den mørke røde med lilla undertoner.
Sand – Den bløde, neutrale base, der passer til alt.
Lys lilla – Den afdæmpede lilla med en let rosa undertone.
Varm brun – Den trygge, varme farve, der binder det hele sammen.
Tip: Kombinationen af disse farver med forskellige træsorter – fra lyse til mørke træsorter – skaber et naturligt, balanceret look.🌷
Farverne i sig selv er smukke, men det er måden, du kombinerer dem på, der skaber magien. Her er vores bud på, hvordan du kan få paletten til at spille i dit hjem:
Den varme base – Start med en neutral farve på store møbler, som en sandfarvet eller brun sofa eller et spisebord i lyst træ.
Accentpuder og plaider – Tilføj farver som bordeaux, rustrød eller lys lilla i puder, tæpper eller gardiner.💜
Vægfarver der skaber stemning – En enkelt væg i støvet grøn kan ændre hele rummets atmosfære.
Små møbler i modige farver – Overvej en lænestol i rustrød eller en reol i støvet blå eller grøn.
Kunst og dekoration – Brug abstrakte malerier eller keramik i orange og bordeaux for at binde paletten sammen.
Du behøver ikke lave hele stuen om for at få efteråret ind i hjemmet – faktisk kan ganske få greb gøre en stor forskel. Skift pudebetræk og plaider ud med varianter i sæsonens farver, og lad duftlys og stearinlys i varme nuancer sprede både lys og stemning. Et nyt billede på væggen, hvor efterårets farver går igen, kan hurtigt forvandle rummets udtryk, og et nyt tæppe under sofabordet i varm brun eller rustrød giver både visuel varme og ekstra hygge under fødderne.
Efterårshygge handler i bund og grund om at skabe et hjem, der føles varmt, indbydende og levende. Start med at tænke i lag – både når det gælder farver og teksturer. En kombination af bløde tekstiler, varme træsorter og måske materiale som læder giver en dejlig dybde, mens blandingen af matte og blanke overflader tilfører spil og liv til rummet.
Belysningen er også afgørende; vælg lamper med et varmt lys, så farverne virkelig kommer til deres ret og får den glød, der gør efteråret så specielt. Skab små hyggehjørner med en lænestol, en god lampe og et lille bord, så du altid har et sted at trække dig tilbage med en kop te eller en god bog. Og husk, at efterårets farvepalette er skabt til at harmonere – så vær ikke bange for at blande nuancer og skabe dit helt eget personlige udtryk.💐🍃
Er du stadig i tvivl om hvordan du skal indrette dit hjem med efterårets trends? Kom forbi din nærmeste Møblér forretning og få gode råd og vejledning til den bedste løsning for dig! 🌿
Vi ses hos Møblér!👋🏽💜
Åbningstider